Fusion - spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om mulig fusion mellem KR og KDR

SPØRGSMÅL

SVAR

Kan man give en anden fuldmagt til at stemme på éns vegne?
Ifølge vore vedtægter er man stemmeberettiget ved fremmøde/personlig afgive, sin stemme. 
Der er ikke noget i vore vedtægter, der beskriver at der kan stemmes via fuldmagt, og en grundregel i den ideelle forening er, at fuldmagt kun skal kunne benyttes, såfremt det tydeligt fremgår af vedtægterne, hvilket det ikke gør.
Vi er som forening underlagt Dffr og herunder DGI og DIF, som ligeledes tolker fuldmagtsspørgsmålet på denne måde. Så der kan ikke stemmes uden at du som medlem møder op og afgiver din stemme.
Kan vi til ekstraordinær generalforsamling i KDR få lov til at stemme ja, nej eller ligeglad?

Nej, du kan kun stemme ja eller nej. Du kan naturligvis undlade at stemme eller stemme blankt, blot skal du være opmærksom på, at det i princippet vil tælle som et nej.

Er tankerne om ny placering af klubberne ved Marina City afskrevet? Ja, vi er ikke en del af den fase der foregår på Marina City i øjebikket, hvilket også er meddelt Kolding Kommune. Om vi vil blive spurgt igen når næste fase går igang om ca. 10 år, ved vi ikke.
Skal begge klubber opløses for at de kan fusioneres? Nej, rent administrativt er det muligt at fastholde KR's CVR nummer og gennemføre en fusion ind i dette CVR nummer.
Kan man give fulmagt til at stemme? Nej, jævnfør begge klubbers vedtægter er det kun muligt at afgive stemme ved personligt fremmøde på de ekstraordinære generalforsamlinger.
Har man debatteret ligelig fordeling af køn i en kommende bestyrelse? Bestyrelserne lægger naturligvis op til diversitet, men uanset hvad der måtte være ønskværdigt, er det i sidste ende generalforsamlingen, og dermed medlemmerne, der beslutter bestyrelsens sammensætning.