Lørdag den 4. oktober kl. 11 ankommer holdet Row for Police Veterans i båd til Kolding Roklub.
Holdet, der består af tre politiveteraner og en krigsveteran skal den 12. december 2026 stille op til start til det der kaldes 'Verdens hårdeste rotur', når de skal ro over Atlanten. De starter i San Sebastian de la Gomera, De Kanariske Øer og slutter når de ankommer til English Harbour, Antigua & Barbuda. Hvis de gennemfører, vil de have tilbagelagt ca. 3000 miles, eller det der svarer til ca. 4800 km!
Formålet med roturen er at samle penge ind til fordel for tilskadekomne politibetjente og deres pårørende, et projekt i samarbejde med Thin Blue Line Denmark.
Al indsamling fra aktiviteter, salg af varer og mad, sponsorater og konkurrencer under Åbent Hus-arrangementet går ubeskåret til projektet, og vi håber så mange som muligt vil støtte op om arrangementet.
Så sæt allerede nu X i kalenderen og tag naboen eller familien under armen og kom og mød de seje gutter.
Og kan du ikke deltage, så kan du støtte projektet ved at overføre et valgfrit beløb Thin Blue Line Denmark via mobilepay til 544968.