Kolding Roklub er startet i 1895, og er en gammel roklub med stolte traditioner og en fin historie.
Kolding Dameroklub blev stiftet i 1922 da 4 kvinder blev enige om, at de også ønskede at komme i gang med at ro.
Begge klubber har altid ligget side om side i den smukke Strandhusebugt, og selvom det var 2 klubber, har de i praksis fungeret som én klub med mange fælles aktiviteter både sommer og vinter.
I 2023 er klubberne blevet fusioneret og fortsætter med knap 250 medlemmer som den aktive og moderne sportsklub den i mange år har været.
Ligesom klubben har udviklet sig har roning det også, og Kolding Roklub kan nu bryste sig af at have en af de største, mest veludstyrede og moderne bådparker i landet, der stilfredsstiller alle behov. Bådparken omfatter således de popurlære og stabile inriggere og de hurtige outriggede både i form af scullere, gigbåde og coastalbåde, og efter Kolding blev udnævnt til nationalt coastalcenter, er der endnu bedre muligheder for at komme ud og ro stærkt og få sved på panden.
Kolding Roklub kan desuden tilbyde egen, veludstyret fitnesslokale, omklædning, bad, sauna og vinterbadefaciliteter. Det sociale liv i klubben prioriteres højt, hvilket viser sig ved, at vore dejlige klublokaler lige ud til Kolding Fjord i høj grad bliver benyttet af vore medlemmer.
Så søger du en klub med mange muligheder for individuel og fælles træning både indendørs og udendørs, vil vi se frem til at byde dig velkommen som roer i Kolding!