Overnatning og leje af både

Er du medlem af en roklub og vil du gerne besøge Kolding?
Kolding Fjord byder på mange muligheder for kortere eller længere ture. Sommeren igennem modtager vi ofte besøg fra andre roklubber, og det er vi stolte af. Vore roere besøger også andre roklubber på weekend- eller ferieture, så selvfølgelig står vores roklub og farvand også til rådighed for andre.
Har man ikke selv båd med når man besøger os, er det muligt at leje 2- eller 4-årers inrigger eller coastal både, alt efter ønske og tilgængelighed. 
I Kolding er der flere hoteller og et vandrehjem, ligesom der også er (begrænset) mulighed for overnatning i klubbens lokaler.
Roklubben har elektronisk dørsystem med nøglechip, som udleveres efter aftale.
Kontakt Harald med din forespørgsel.