Korttursstyrmandskursus

1. juli 2023 12:37 , af Tove Stockmarr

Næste korttursstyrmandskursus afholdes i uge 39.

Som korttursstyrmand kan du selv planlægge og tage på roture inden for dagligt rofarvand. Det giver en fantastisk frihed, når man selv kan lave aftaler med rokammerater og tage på tur når det passer, under hensyntagen til vind, vejr og mandskab.

Korttursstyrmandskurset bygger videre på den viden og de færdigheder du allerede har tilegnet dig som roer. Det materiale vi anvender på kurset, er tilpasset vores lokalfarvand.  På korttursstyrmandskurset vil du få en god intro til klubbernes organisering og love, sikkerhedsforhold og regler på vandet, styreteknik og kommandoer, landgang, m.m. – og du får tjek på det med tovværk og knob.

Korttursstyrmandskuret består af en teoretisk del og en efterfølgende praktisk prøve.

Den teoretiske del afholdes mandag 25. september og onsdag den 27. september fra kl. 18.30 – 21.00.

Den praktiske prøve afholdes lørdag den 30 september kl. 10.00 – 14.00.

Kurset holdes i Roklubben og du bliver undervist af klubbens egne instruktører.

Kontaktpersoner: Torben Damsø og Tove Stockmarr

Bemærk: Ingen tilmelding. Rochefen vurderer hvem der er klar til at blive uddannet korttursstyrmand og vil invitere de roere der kan komme på kursus i år.

Kurset afholdes hvert år, så kan man ikke deltage i år, så kommer muligheden igen til næste år.