Status efterår 2024

11. september 2024 08:48 , af Lene Kiltang

Byggeudvalget har arbejdet intenst med projektet, som er ganske omfattende, når man graver dybt, som 
vi jo skal.


Vi har haft en række møder med kommunens forskellige forvaltninger, med DffR, arkitekt og entreprenør, 
fonde samt videns dele med andre klubber mv. for at sikre det bedste beslutningsgrundlag
Status er aktuelt, at vi står lidt ved en skillevej.


Et fuldstændigt nybyggeri inkl løft af terræn vil være ganske bekosteligt. Vi taler et tocifret mio. beløb, 
som ikke starter med 1 - bare for selve byggeriet. Denne vej vil kræve, at vi sikrer en større og bredere 
udnyttelse af klubbens faciliteter. Med andre ord, at klubben får flere aktiviteter end roning. Ellers vil vi 
med stor sandsynlighed ikke kunne finde finansiering. Medlemsgrundlaget er simpelthen for lille.


Et renoveringsprojekt, hvor de mest kritiske punkter renoveres og brugen af faciliteterne omstruktureres, 
så de fungerer som EN klub, vil vi antageligt kunne håndteres via donationer, lån og tilskud.


Under alle omstændigheder giver det ingen mening at igangsætte et projekt, før kystsikringen er afklaret. 


Dette er i sig selv også en større opgave med en rækker interessenter: kommunen, som grundejer og vej
ansnarlig, naboer i risikozone, Trefor og Blue Kolding med deres infrastruktur.


Samlet forfølger vi derfor nu to spor i samarbejde med bestyrelsen:

En afklaring af, om klubben vil gå efter den store løsning, som er en lang vej og som antageligt indebærer 
anden brug af klubben. Eller om vi skal forblive en ren roklub.

En afklaring af, hvordan kystsikringen - i renoveringsmodellen - rent teknisk kan gennemføres 
hensigtsmæssigt i en helhedsløsning for hele lokalområdet samt hvordan dette kan finansieres uden 
særlig belastning for klubben. Dette afholdes der møder om i september/oktober.

Vi er truet af vandet og vil gøre, hvad vi kan for at fremme sikringen af klubben. Hvis vi er meget heldige til 
vinteren 25/26.

Der følger en mere dybgåendeorientering på generalforsamlingen i starten af 2025